Så har jeg haft min blog i omkring fire måneder og jeg må jo sådan her på dagen før vores første semesteraflevering indse at jeg overhovedet ikke har fået brugt den så meget som jeg forestillede mig da vi først oprettede dem.
Der er sikkert flere og bedre undskyldninger end min, men realiteten er at jeg simpelthen ikke har ret meget at bruge en blog til personligt, og at jeg har så meget andet at lave at jeg sjældent tager mig tid til at "kigge" forbi min blog.
Jeg kan dog sagtens se brugbarheden af en blog i visse sammenhæng, såsom kommunikation og meningsdeling og -debat samt personlige indlæg, men ingen af dem har været særligt interessante for mig fordi jeg ikke benytter mig ret meget af denne form for kommunikation.
Givet, der er adskillige situationer hvor en blog ville være nyttig, og jeg kan da godt forestille mig at som et alternativ til en vennekreds tæt på kan man benytte sig af en blog til at holde kontakten ved lige og/eller til at fremføre egne meninger skulle man ønske det.
Alt i alt så er blogging ikke noget som jeg ser mig selv bruge ret meget nu eller i fremtiden, medmindre der sker en revolution indenfor den måde vi kommunikerer på - og hvem ved - det kan jo ske imorgen !
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar